Vandring i Balagnes smukke natur
INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Gruppevandreferie med dansk vandreleder til Korsika

Vandring i Balagnes smukke natur

Skøn vandreuge på Korsika ved Balagnekystens smukke natur. Oplev en herlig blanding af historiske byer, skøn natur og lange indbydende sandstrande. 

0,00 kr
In stock
Travel Code
VAG-021
Korsika, vores favoritruter i Balagne

Balagne er Korsikas bedste turistområde. Her finder du smuk natur, historiske byer og ikke mindst lange, indbydende sandstrande. Vi har sammensat vores bud på et favoritprogram til en uges vandring i Balagneområdet. Tag med på en helt fantastisk vandretur på Korsika og oplev ægte middelhavs-sommerstemning.

Korsika kaldes Skønhedens Ø, og ikke uden grund. Her finder man alt: Bjerge, hav, floder, byer, dyr og mennesker, der alle byder på overrumplende oplevelser, man som rejsende aldrig glemmer. 

Siden vi første gang besøgte Korsika i 1983, har øen haft en høj placering i vore hjerter og Ruby Rejser har gennem årene sendt rigtig mange gæster til Korsika, der alle har delt den samme begejstring. Nu håber vi, at du også vil nyde øen så meget som vi gør.

Dagsprogram

1. dag. Afrejse
Direkte flyrejse fra Danmark til Bastia på Korsika. Herfra kører bussen os frem til vores hotel i Ile Rousse.

2. dag. Udsigter fra Ile Rouses bagland.

Vores tur starter fra hotellet, hvor vi går ned til stranden, og følger kysten til den lille bugt Cala d'Olivu. Herfra bevæger vi os ind i landet - først mellem bebyggelse, men snart ad gamle stier mellem marker. Vi kan stadig se oliven og citron lunde og en enkelt vinmark. Det sidste stykke op mod landsbyen Monticello er en smule stejlt. Vi fortsætter til kapellet St.Francois hvor udsigten mod kysten til den ene side og bjergene til den anden er formidabel. Herfra går det ned bag kammen mod landbrugsdalen Regino og igen op til passet Casa Dieca.
Igen har vi en fin udsigt over Ile Rousse. Vi begynder tilbageturen og ender nede på nogle af de stier vi brugte på udturen og til sidst stranden.
Sværhedsgrad 2 -Sværhedsgrad 3Højdemeter op 320 m Højdemeter ned 320 m  Vandretid 5 timer

3. dag. Vandring langs starten af rute GR 20.
Vi kører mod Calvi og ind i baglandet til landsbyen Calanzana. Det er her fra denne by, at den berømte og berygtede vandrerute GR 20 har sin begyndelse. Gran Randone 20 er en 180 km lang vandrerute fra nord til syd på korsika, der er kendt for at være den hårdeste langdistance rute i Europa. Mange rutinerede vandregæster besøger hvert år Korsika for at prøve kræfter med den 15 dage lange vandrerute. Selv fremmedlegionens nytilkomne legionærer får til opgave at gennemføre ruten. Vi skal naturligvis ikke vandre ad hele GR 20, men blot prøve kræfter med lidt af ruten. Vi følger GR 20 en smule, men begiver os snart ud på en mindre, men temmelig stejl sti, som fører os op på en kam med udsigt helt ud til Calvi og havet. Efter en lille nedstigning finder vi igen GR 20 som vi igen følger tilbage mod Calanzana. Området bærer tydelige spor efter de brande som har hærget de sidste år.
Vi ender på torvet i Calanzana hvorfra vi kører tilbage.
Sværhedsgrad 3Højdemeter op 540 m Højdemeter ned 540 m  Vandretid 4-5 timer

4. dag. Kysten set fra oven
Igen i dag starter dagen fra hotellet, men denne gang vandrer vi tværs gennem Ile Rousse mod Bocca Fogata. Her finder vi en sti, som hurtigt fører os væk fra bebyggelsen og op til landsbyen Occiclioni. Vi vandrer gennem byen, forbi Saint Angelo toppen og ad en fin grusvej til Saint Antonino som ligger "klistret" til en lille bjergtop. Her spiser vi frokost hos en vinbonde.
Tilbageturen bringer os forbi Pigna - en lille by med mange kunst håndværkere og Corbara, som "gemmer" sig bag en bjergkam, så den ikke kan ses fra havet.
Herfra går turen tilbage til Ile Rousse.
Sværhedsgrad 3Højdemeter op 460 m Højdemeter ned 460 m  Vandretid 5-6 timer

5. dag. Fridag  
Fridag. Tag f.eks. til Ile Rousse og gå en tur ud til den røde ø med fyret og måske dase på byens flotte strand. Eller giv dig tid til at se nærmere på Calvi og citadellet. Middag på egen hånd.

6. dag. Monte Tolu toppen 1.331 moh.
En køretur ind i baglandet på tre kvarter fører os til byen Speluncato og videre op i næsten 1000 meters højde. Her starter vandreturen. Vi zig-zagger op gennem lav maki til vi når et lille pas Bocca di Croce, hvorfra vi følger kammen mod Monte Tolu. Stien er til tider stenet og enkelte steder må vi støtte med hænderne. Det sidste stykke op til selve toppen er ganske stejlt og kræver let klatring, men lige nedenfor er et fladt plateau, hvor udsigten er næsten lige så imponerende som fra selve toppen.
Tilbage vejen følger den samme rute som udturen, men ved Bocca di Croce drejer vi fra, og ender ved landevejen et stykke højere oppe end hvor vi startede. Her bliver vi hentet og kørt tilbage.
Sværhedsgrad 3Højdemeter op 400 m Højdemeter ned 250 m  Vandretid 4-5 timer

7. dag. Revellata halvøen
Til den sidste vandredag kører vi til Calvi og en smule længere: til Revellata halvøen. Denne ligger som en finger ud i havet, og skiller vestkysten af Corsika fra nordkysten - Balagne kysten. Vi starter oppe og går på en fin grusvej hele vejen ud til fyrtårnet på spidsen. Herfra har vi udsyn til begge sider. På tilbagevejen går stien nedad og når snart havniveau. Her spiser vi frokost og det er muligt at bade hvis forholdene tillader det. Vi fortsætter langs vandet og når en lille bugt hvorfra vi fortsætter ind til Calvi. Det første stykke ad en fin sti, men det sidste stykke langs landevejen - på fortov - på grund af de mange nybygninger som blokerer for adgangen langs vandet. Fra Calvi bliver vi kørt til Ile Rousse.
Sværhedsgrad 2 -Sværhedsgrad 3Højdemeter op 80 m Højdemeter ned 180 m  Vandretid4- 5 timer

8. dag. Hjemrejse

Sværhedsgrad 2-3

Vandringerne er typisk katagoriseret som sværhedsgrad 3, dog med enkelte lettere passager af sværhedsgrad 2. Vi vandrer for det meste på småveje og velanlagte stier. Der vil dog også være steder på ruterne hvor vi vandrer mellem klipper og løse småsten. Her er underlaget naturligvist mere ujævnt.
Vi vandrer typisk 7-10 km om dagen med en enkelt længere dag på 16 km.
Man bør vide, at Korsika er en kuperet klippeø. Man vil derfor opleve enkelte stejlere passager på nogle af ruterne, hvor man kan være nødt til at støtte med hænderne på klipperne.


Se mere om sværhedsgrader, vandretider og højdemetre.

Indkvartering

Vi bor i Ile Rousse på Hotel Splendid**.

Hotel Splendid** er et charmerende og velfungerende familiedrevet hotel beliggende som en fredfyldt oase lige i hjertet af Ile Rousse kun ca. 200 m fra byens flotte strand, 300 m til torvet med alle cafeerne og det overdækkede marked, der hver morgen bugner med korsikanske oste, skinker, friske fisk, olivenolie, hjemmelavet honning samt en række andre lokale specialiteter. Der er en lille swimmingpool, cocktailbar og terrasse i en frodig have med høje palmer. Hotellets restaurant serverer gode middelhavsspecialiteter, og hvis man ønsker at prøve det skønne korsikanske køkken har man masser af restauranter lige udenfor døren. 

Der er gratis wi-fi på fællesområderne.

Værelserne er pæne, moderne standardværelser med eget badeværelse, kabel-tv, telefon og aircondition. Værelser fordeler sig på tre etager. Der er elevator på hotellet.

Forplejning

Der er inkluderet halvpension (morgenmad og aftensmad) på hotellet alle dage (undtagen på fridagen, hvor der kun er morgenmad inkluderet). Forplejningen starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på afrejsedagen.

Frokost er for egen regning

klima

I juni måned er dagstemperaturen normalt 20-25 grader. Der er gennemsnitligt 3 dage med nedbør. Det vil således være varme dage på vandringerne, ofte med høj sol.

Rejsefakta

VALUTA

Der benyttes Euro på Korsika.

På hotel Splendid kan der bruges Visa- og Eurocards, og der er vekselautomater i Ile Rousse.


Flyinformation

flytider er med forbehold for tidsændringer fra flyselskabet.

Afrejsedato Flyselskab Afrejse info Ankomst info Transfer
09-06-2018 Norwegian Kastrup kl. 07.55 Bastia kl. 10.10 Ca. 1,5 time. med bus



Hjemrejsedato Flyselskab Afrejse info Ankomst info Transfer
16-06-2018 Norwegian Bastia kl. 10.55 Kastrup kl. 13.10 Ca. 1,5 time med bus
Bestil rejse

Send rejseforespørgsel

Vandring i Balagnes smukke natur
Jeg accepterer Dagamas Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Dagama må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Rabat 

Kør selv: 1.500 kr./pers.

Deltagerantal: Min. 12 og max. 22 prs.

Inkluderet i prisen:
- flyrejse til Korsika t/r - direkte København - Bastia
- 7 nætter i dobbeltværelse 
- Transfer t/r
- 6 x 1/2 pension
- 1 x 1/4 pension (fridag)
- Dansk vandreleder fra Ruby Rejser
-  Alle programsatte transporter
- Deleværelsesgaranti ved bestilling senest 60 dage før afgang

Gå til toppen af siden