Dag 1: Danmark - Amsterdam - Haarlem
Vi flyver fra Danmark til Amsterdam. Efter ankomst kører vi i bus til kajpladsen og går ombord på MS Normandie. Båden sejler fra Amsterdam sidst på eftermiddagen og ankommer i Haarlem midt på aftenen.
Dag 2: Haarlem - Zaandam - Utrecht. Cykling fra Zaandam og tilbage, cykling mellem 20 og 28 km
Haarlem er en charmerende, typisk hollandsk by med vindmøller, kanaler, trækbroer, små butikker, caféer og restauranter. Det er værd at tage en lille gåtur, inden du starter cykelturen til Zaandam. Her har du masser af tid til at foretage en omvej til f.eks. friluftsmuseet "Zaanse Schans", som blev bygget for at vise Hollands historie. Du kan desuden besøge en gammel Hollandsk landsby, en osteproducent, et værft, en træskomager. Om eftermiddagen sejler skibet fra Zaandam til Schoonhoven.
OBS! På forårsturene vil der denne dag være inkluderet en udflugt med bus til verdens største blomsterpark, Keukenhof. Med 7 millioner blomstrende tulipaner fordelt på 800 forskellige arter, er besøget i blomsterparken et af turens højdepunkter!
Dag 3: Schoonhoven - Rotterdam, cykling mellem 40 og 48 km
Fra Schoonhoven cykler vi turen til byen Gouda, der er berømt for sine oste. Hvis det er godt vejr, cykler vi omkring søen Reeuwijkse Plassen, hvor dem der vil, kan snuppe en forfriskende dukkert. Dagens destination er Rotterdam, der også kaldes Manhattan ved floden Maas. Når du når til Rotterdam, kan det anbefales at tage en havnerundfart.
Dag 4: Rotterdam - Delft - Den Haag - Scheveningen - Rotterdam, cykling ca. 40/70 km
Fra Rotterdam kan du vælge mellem to forskellige dagsetaper på cykel. Den kortere tur går via den verdensberømte porcelænsby Delft. Vælger du den længere rute, går turen herefter til regeringsbyen, den Haag, inden du kommer til den charmerende, gamle bade- og kurby Scheveningen ved Nordsøen. Du kan herfra vælge at cykle tilbage, eller du kan afkorte turen ved at tage toget retur til Rotterdam. Billet til toget er ikke inkluderet og det er ikke muligt at tage cykel med toget myldretiden mellem kl. 16.30-18.00). En havnerundfart i Rotterdam kan tilkøbes.
Dag 5: Rotterdam - Kinderdijk - Schoonhoven, cykling ca. 43 km
Glæd dig til at nyde synet af de 19 vindmøller på rad og række, som møder os ved Kinderdijk på dagens cykeltur. Det er en fantastisk og uforglemmelig oplevelse at cykle strækningen langs de smukke vindmøller, som helt forståeligt er fredet som UNESCO verdensarv. Den fine rute fortsætter til byen Schoonhoven, der er kendt for sin skønne og stemningsfyldte gamle bydel og ikke mindst sin sølvsmedekunst. Tag dig tid til en tur rundt i denne herlige, gamle kulturby.
6. dag. Schoonhoven - Utrecht, cykling ca. 40 km
Dagens cykeletape går gennem smukke marskområder, inden vi når byen Oudewater. Herfra går turen gennem "Hollands gamle haver”, Hollands første havekolonier, der i tidligere tider var udflugtsmålet for Amsterdams beboere. Etapemålet er den kendte universitetsby Utrecht, med sin imponerende domkirke, der er kendt som en af de mest betydningsfulde i Holland.
7. dag. Utrecht - Amsterdam, cykling ca. 50 km
Cykelturen går i dag langs den snoede flod Vecht og gennem smukke landskaber. Her passerer vi adskillige slotte og flotte villaer på vores vej til Amsterdam. I Amsterdam tilbringer vi den sidste aften ombord på MS Normandie, og her serveres der som regel et festmåltid - og måske med lidt underholdning af bådens besætning som afslutning på en hyggelig cykeluge.
Tag eventuelt på en kanalrundfart og oplev Amsterdams smukke kanaler.
8. dag. Amsterdam - Danmark
Vi tjekker ud efter morgenmaden og kører i bus til lufthavnen. Vi flyver hjem til Danmark midt på eftermiddagen.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse. Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.
Der tages forbehold for ændringer i programmet. I tilfælde af f.eks. lav- eller højvande eller ugunstige vejrforhold forbeholder kaptajnen sig ret til at ændre rute, fortøjningssteder og tidsplan. Opdateret dagsprogram vil altid oplyses ombord. Sommetider kan det være nødvendigt at foretage nogle udflugter i bus, hvis hav eller flod ikke er sejlbar.