INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Ø-hop i Kvarnerbugten

Cykelkrydstogt i Kroatien med dansk turleder

Tag med på et smukt cykelkrydstogt med øhop og opdagelse i Kroatiens turkisblå hav. Du besøger de ufatteligt skønne øer i Kvarnerbugten og har dansk cykelguide med undervejs.

In stock
Travel Code
KRG-51

Det kan du glæde dig til

Denne helt nye gruppetur går med udgangspunkt fra Opatija på Istrien rundt i Kvarnerbugten og den nordlige del af det Dalmatiske øhav, en del af Kroatien der er meget mindre besøgt end de sydlige øer i Dalmatien og det øvrige Istrien. Kyststrækningen er usædvanlig smuk og gemmer på autentiske havnebyer, alle med deres egne uspolerede skønheder. Området er rigt på lokale råvarer, og du kan glæde dig til uspolerede badestrande og cykeloplevelser i storslåede naturområder. Kvarnerbugten er et lille paradis i det i øvrigt smukke Kroatien. Der venter dig en uges cykel- og sejlfornøjelser under skønne eksotiske himmelstrøg og med masser af hyggeligt samvær. Med vores erfarne og altid veloplagte danske turleder, vil vi skiftevis nyde cykelture i smukt terræn og afslappende hygge på skibsdækket af den charmerende motorsejler, vi bor på. Oplevelserne på cykel går gennem fantastisk flot og afvekslende natur, som undervejs krydres med oplevelser i de mange små havne. Vi cykler langs smukke laguner og vil nyde svalende bade- og snorkelture i det krystalklare vand (tag selv maske med). Vi udforsker spændende gamle kystbyer, og vi oplever noget af den flotte skærgård i Kornati-nationalparken på en smuk skærgårdssejlads. Det Dalmatiske Øhav er desuden kendt for sit velsmagende middelhavskøkken, så glæd dig også til gastronomisk forkælelse ombord på båden.

På dette cykelkrydstogt er der kun Ruby-gæster med ombord, så vi har båden helt for os selv.

Kort

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

Dag 1. Udrejse fra København til Opatija. Cykling på øen Krk, cykling 18-24 km / ca. 120 højdemeter
Der er afrejse fra København til Kroatien hovedstad Zagreb, hvor fra der er transfer med bus til den hyggelige by Opatija ved Kvarnerbugten på Istrien. Opatija er oprindeligt et gammelt fiskerleje, men i dag er byen bl.a. kendt for sine mange smukke og velholdte parker med daddel- og bananpalmer, smukke fontæner i de velduftende haver samt ikke mindst byens 12 km. lange promenade – Lungomare. Transferbussen kører os direkte til båden, som ligger ved kaj i Opatija havn. Vi går ombord, bliver indkvarteret i vores kahytter og sejler straks mod Krk, der ligger godt beskyttet i en lille naturhavn. Her skal vi teste cyklerne og ud på feriens første cykeltur. Vi cykler fra Krk ned mod bugten med de smukkeste udsigter langs vandet og rundt i bugten mod den lille landsby Punat.

Dag 2. Krk - Baska, cykling ca. 48 km / ca. 660 højdemeter.
Krk er den største ø i Kroatien. Øen blev kendt som “den gyldne ø” helt tilbage i antikken. Her møder vi det milde middelhavsklima. Naturen er mangfoldig, og de kulturelle skønheder fra ældre og nyere tid er indpakket i varieret middelhavs-vegetation. Den vestlige og sydlige del af øen er mere grøn og frodig, og mod øst møder vi karstbjerge. På grund af sin rige kulturarv er øen Krk også blevet kaldt den kroatiske kulturs vugge. Vi skal opleve begge sider af øen, idet vi fra Krk by cykler opad mod Dobrinj. Vi cykler gennem olivenlunde og møder masser af pinjetræer og figentræer på ruten. Efter en kaffepause på torvet i Dobrinj går det videre mod kysten på den østlige side, og vi får forrygende udsigter, inden vi når til kystbyen Vrbnik. Området er smukt og især kendt for de mange vinmarker, der lægger druer til den gylden-gule Zlahtina vin. Byen er særpræget beliggende og bygget på toppen af en klippe. Herfra er der en storslået udsigt over mod fastlandet. Her er det naturligt at holde frokostpause – og måske teste den lokale vin, inden vi atter cykler i retning mod Punat med forrygende udsigter. Nu til den anden side af øen mod benediktinerklosteret på den lille ø Kosljun. Vi fortsætter herfra nedad mod Baska på øens sydside, hvor vi bliver samlet op af vores båd og sejler videre mod øen Rab, hvor vi skal overnatte. Byen Rab på øen af samme navn, er utrolig smuk med sine mange gotiske/renæssance paladser og kirker. Rab er formet som et skib med fire klokketårne som afgrænser bydelen.


Dag 3. Pag. Fra Tovarnele til Mandre + eftermiddagstur til Zadar, cykling ca. 35+20 km / ca. 340+190 højdemeter
Mens vi nyder morgenmaden, sejler vi fra Rab til øen Pag. Vi skal på cykeltur i det usædvanlige og særdeles fascinerende månelignende landskab. Vores første stop er i den lille landsby Lun. Vi kommer dertil gennem områder med oliventræer, der er mere end tusind år gamle. Træerne står beskyttet bag de mange stengærder, der er bygget op gennem generationer. På turen vil det ikke være usædvanligt at se fårehold bevæge sig rundt langs vejen. Pag er kendt for sit fortræffelige lammekød og verdensberømt for den usædvanligt velsmagende Pag ost. Den gode smag kommer fra den saltholdige vegetation. Saltet kommer fra Velebit-kanalen og blæser ind over landskabet, når vinden kommer fra nord. Den lokale Bora-vind er skyld i det månelignende landskab, og naturligvis er udvinding af salt et af øens hovederhverv. Vi cykler i det spændende landskab langs med øen ned mod Novalja og Mandre, hvor vores båd samler os op og sejler mod Zadar. Hvis vi har mere energi i benene, lægger vi til i Privlaka og kan cykle den sidste strækning ned mod middelalderbyen Nin. Byen er bygget på en ø, der er forbundet med gamle broer, og var tidligere bispesæde og administrativt sæde i det gamle Kroatien. Efter oplevelser og ophold her cykler vi de sidste 18 kilometer mod kysten ved Diklo og ind til Zadar.
Zadar oser af historie og byder sig til med labyrintiske stræder, passager og pladser. Her tilbringer vi aftenen i den historiske by med den smukke katedral og de flotte bygningsværker. Tag trapperne op til det gamle klokketårn og nyd de smukkeste udsigter over området. Oplev lydinstallationen "Havorglet" og lysinstallationen ”Hilsen til solen”, der begge virker ved energi fra bølgeskvulp.


Dag 4. Zadar - Preko - Tkon - Sali, cykling ca. 34 km / ca. 200 højdemeter
Vi begynder dagen med en morgensejlads over Zadar-kanalen til Preko, en gammel fiskerby på den nordlige del af den aflange ø Ugljan. Ugljan har en lang tradition for fiskeri og en 2000 år gammel tradition i olivendyrkning. Øen kaldes også den grønne ø, fordi den er dækket af tæt vegetation af bl.a fyrretræer, oliventræer, figentræer, vinmarker og andre middelhavsvegetationer. Ugljan er forbundet med en højbro til en anden aflang ø Pasman, og her fortsætter vi et stykke ad landevejen inden vi drejer ned mod kysten ved Dobropoljana. Enten her eller ved Pasman er det tid til en kaffepause eller en forfriskning. Med badetøjet på bagagebæreren, indbyder det krystalklare vand også til en forfriskende dukkert. Vi fortsætter vores cykeltur med storslåede udsigter over sandede og stenrige bugte, dels mod fastlandet og dels mod de omkringliggende øer. Vi cykler forbi olivenlunde og pinjeskove til Tkon, hvor vi går ombord på vores båd og sejler til Sali på øen Dugi Otok, hvor vi skal overnatte.


Dag 5. Sali - Brbinj – Mali Losinj, cykling ca. 33 km / ca. 380 højdemeter
Fra morgenstunden cykler vi afsted fra fiskerbyen Sali i den sydlige ende af øen. Vi kommer gennem olivenlunde, og indimellem nyder vi skyggen fra pinjetræerne. Vi cykler med badetøjet på bagagebæreren ned til en af de indtagende strande. Vi har tid og kan nyde udsigten over en kop kaffe. Undervejs ser vi også fiske- og skaldyrsfarme langs med kysten. Vi fortsætter op i højderne og kan nyde utroligt smukke panoramaudsigter over øhavet og fastlandets kyst med de høje bjerge i baggrunden. Efter den sidste stigning åbnes udsigten mod Adriaterhavet, hvor det i klart vejr er muligt at se Venedigs kyst. Fra Brbinj sejler vi mellem øerne nordpå til Mali Losinj. Undervejs nyder vi vores frokost og får igen tid til en svømmetur fra bådens agterdæk. Kaptajnen finder en lille lækker bugt eller vig, hvor vi kaster anker og kan bade fra båden. Sent på eftermiddagen ankommer vi til Mali Losinj.


Dag 6. Mali Losinj – Martinscica - Cres, cykling ca. 46 km / ca. 500 højdemeter
Vi har en længere cykeltur foran os og tager afsted fra morgenstunden. Vi forlader de pastelfarvede huse i Mali Losinj og cykler med pinjetræer og rosmarin langs vejene gennem områder med dufte fra øens mange laurbærtræer. Vi cykler mod øen Cres, der er forbundet til Mali Losinj med en lille bro. Det meste af turen er der udsigt ud over havet. Turen går først igennem den lille landsby Cunski, inden vi længere fremme besøger den lille kunstneriske by Osor, hvor vi holder en pause. Her har vi blandt andet også forrygende udsigt ud over den lille kanal ved byens marina. Fyldt op på ny med energi, er vi nu klar til den sidste halvdel af dagens mere anstrengende cykeltur. Vi skal op og ind over øen, inden vi belønnes med herlig nedkørsel til det lille fiskerleje ved landsbyen Martinscica. Her bliver vi samlet op af vores båd, og cykeldagens belønning er dejlig frokost under vores videre sejltur mod den historiske by Cres. Inden vi sejler, har vi dog også mulighed for at bade ved den smukke og indbydende strand tæt ved havnen.

Vi overnatter i Cres og har aftenen til rådighed i byen, hvor de bløde stole på cafeerne indbyder til afslapning. Kaffe, italiensk is, et glas vin eller måske bare en drink på en af caféerne med udsigt til havet.


Dag 7. Moscenicka Draga – Brsec - Opatija, cykling 33 km / ca. 450 højdemeter
Det er feriens sidste cykeldag, og igen nyder vi morgenmaden, mens vi sejler over til fastlandet. Vi ankommer til Moscenicka Draga på Istrien. Vores cykeltur begynder på Opatija rivieraen. Herfra cykler vi langs kysten med enstående udsigter ud over havet og øerne ud for kysten. Vi kommer til den lille landsby Brsec, som er bygget på en klippe over havet. Selvom det er dramatiske klipper, vi cykler langs med, vil det være muligt at komme ned til vandet til gode badesteder. Mange af strandene her på denne strækning kan man kun komme til fra søsiden. Men vi har badetøjet med og finder enten badested her eller ved kysten mod Lovran. Efter ophold i Brsec går det opad, og vi kommer op til Sveta Jelena, hvor vi har bjergtagende udsigter. Herfra går det ned mod havet, og vi fortsætter mod Lovran. Her bliver vi samlet op af båden, og vi sejler det sidste stykke langs kysten ind til Opatija. Efter frokost har vi tid til at nyde den smukke kurby Opatija. Byen er i øvrigt kendt for sine musikfestivaler, og den har gennem generationer tiltrukket kendte kunstnere, adelige, kejsere mm., der har nydt godt af kurophold og ferie i det behagelige middelhavsklima.
Byen kan minde om den franske riviera. Vi har eftermiddagen og aftenen til rådighed i Opatija.


Dag 8. Hjemrejse fra Opatija til København
Efter en skøn uge med oplevelser på land og til vands er der transfer til lufthavnen, hvorfra den står på hjemrejse til Danmark. 

Sværhedsgrad 3

Turen er for alle, der er vant til at cykle. Cykeletaperne er lidt lettere end vores cykelkrydstogt i Det sydlige Dalmatiske Øhav, og med lidt længere strækninger end i Det nordlige Dalmatiske Øhav. Det er stadig i et varieret terræn med lidt bakker. Er du i tvivl om, du kan klare bakkerne, så vælg en elcykel. Med en elcykel kan alle være med. Kvarner-turen er også perfekt at starte med at teste formen af på, hvis du overvejer vores lidt mere udfordrende sydgående tur. 

Vores danske cykelguide på denne tur, Preben, har guidet rigtig mange ture i Kroatien, på vores nordtur, i Kvarnerbugten og i det sydlige Dalmatien, og han forstår virkelig at guide dig til de bedste cykeloplevelser.
Som udgangspunkt cykler vi som gruppe på denne tur, men da alle ikke cykler i samme tempo, vil der blive aftalt mødesteder undervejs.
Cyklingen er ingen tvang, men et fristende tilbud. Ønsker du i stedet at gå på opdagelse på land eller at blive på båden til næste mødested, er du velkommen til det. Men bemærk, at skibets rute og anløb er fastlagt ud fra cyklisternes behov.

Indkvartering

På dette cykelkrydstogt indkvarteres du i en meget fin kahyt på det smukke, klassiske skib MS Morena, der er en motorsejler i kategorien Premium. Morena er en rigtig flot motorsejler med en dejlig atmosfære og charme, der hører sig til på denne type krydstogt. Skibet er bygget i 2008. Morena er 29 m lang og 7 m bred og de 16 gæstekahytter er fordelt på tre dæk (6 på underdækket og 4 på hoveddækket og 6 kahytter på øvre dæk). Kahytter på underdækket har vindue, der kan åbnes, når båden er i havn, mens de øvrige kahytter har en dør, der kan åbnes ud i det fri.

Der er kahytter til 2 eller 3 personer. Kahytter til to personer er med dobbelt eller twin beds, mens kahytterne til 3 personer typisk er med en dobbelt seng for neden med en køje ovenover. Der er eget bad/toilet i kahytterne. Ligeledes aircondition i alle kahytterne. Pladsforholdene i kahytterne må ikke forveksles med de havgående krydstogtskibe, da her er mere trangt. Kahytstørrelserne er mellem 8 – 14 m2. Der er således også sparsomt med plads til bagagen. Bløde kufferter/tasker, der kan stuves af vejen, er derfor at foretrække. Kahytterne er udstyret med hårtørrer samt safety box. Båden har et suverænt stort soldæk på 130 m2 med stole og liggestole. Måltiderne indtages i skibets hyggelige messe. 

Kahytter tildeles efter bl.a. ønsker og bestillingstidspunkt, og vi forsøger at opfylde alles ønsker. Der vil være et begrænset antal kahytter, som kan benyttes som enkeltkahytter. Disse er altid på forespørgsel. Det er også muligt at blive skrevet op til en delekahyt, hvor du deler med en anden rejsende af samme køn. I havn vil der sædvanligvis ligge flere både udenpå hinanden. Dette giver lidt trafik på hoveddækket. På det øvre dæk er der derfor mere roligt.

Opholdet er med halvpension, hvilket vil sige morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af dagens program. Morgenmaden spises tidligt, da det er rarest at cykle om formiddagen. Nogle dage cykler man frem til det sted, skibet i mellemtiden er sejlet frem til og spiser frokost ombord. Andre dage spiser man frokost undervejs og spiser aftensmad ombord.

Etaper og dagsprogram tilrettelægges således, at man kan spise de måltider, der er for egen regning, på en hyggelig resturant.

Cykel og cykeludstyr

Udlejningscyklerne er gode touringcykler udstyret med bagagebærer. Cyklerne er gearet og udstyret til kørsel på veje, der visse steder byder på stejlere passager og ujævnt underlag. Lappegrej, slanger og pumpe fordeles mellem cyklisterne. Det er muligt at låne cykelhjelm.

Hvis du har valgt kør-selv, kan du også vælge at medbringe din egen cykel. Dette skal dog bekræftes på forhånd, da der er meget begrænset plads ombord. Medbringer du din egen cykel, er du selv ansvarlig for at få cyklen til og fra borde. Cyklerne står udendørs og meget tæt. Derfor må småskrammer forventes.

Det er også muligt at leje elcykel. Elcykel skal bestilles i god tid, da der er et begrænset antal til rådighed.

Vejr og klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Ø-hop i Kvarnerbugten
Jeg accepterer Dagamas Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Dagama må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly København-Zagreb t/r
  • Transfer fra Zagreb Lufthavn til Opatije havn t/r
  • 7 nætter i valgte kahytskategori med aircondition og eget bad/toilet
  • Halvpension (Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af dagens program)
  • Velkomstdrink
  • Vin og olivenolie smagning ombord
  • Eftermiddagskaffe/te med småkager
  • Gratis wifi
  • Dansk cykelguide.

Ikke inkluderet i prisen:

  • Havnepenge og turistskat: ca. 40 € pr. person (betales ombord)
  • Drikkevarer samt måltider ud over halvpension
  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Drikkepenge til besætningen: normalt 30-40 € pr. person

Tillæg:

  • Cykelleje
  • Elcykel (begrænset antal)

Rabatter:

  • Kør-selv-rabat, hvis du ønsker selv at stå for transporten fra/til Danmark.

Minimumsantal

Rejsen gennemføres ved minimum 12 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Gå til toppen af siden