INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Jagt nordlyset på Svalbard

Uforglemmelige oplevelser

En uforglemmelig rejse til Svalbard med sightseeingtur, gåtur i tundraen og jagt på nordlyset. Fly, transfer og tre udflugter inkluderet.

In stock
Travel Code
KA-051
Det kan du glæde dig til

Svalbards hovedby, Longyearbyen, danner rammen om dette arktiske eventyr. Med kun 1.350 km til Nordpolen vil du her opleve polarnætternes specielle stilhed når de 24 timers mørke kun oplyses af månen og stjernerne – og forhåbentlig nordlyset. Det er i sandhed et uforglemmeligt syn at se de sneklædte tinder og glitrende snelandskaber blive oplyst når det smukke nordlys danser hen over himlen.  

I løbet af dagen har du mulighed for at udforske Longyearbyen. Du kan fx besøge Svalbard Kirke, besøge Svalbard Bryggeri, udforske minehistorien i en gruve eller besøge et af de to museer, Svalbard Museum eller Polarmuseet (North Pole Expedition Museum), hvor du kan blive klogere på Svalbards geologi, flora og hverdagslivet på øgruppen. Svalbard har kun ca. 2.400 indbyggere, men du finder flere tøjbutikker samt restauranter og små hyggelige spisesteder rundt omkring i byen. 


Dagsprogram

Dag 1. Afrejsedag

Du flyver fra København tidligt om morgenen, og efter en mellemlanding i Oslo ankommer du til Longyearbyen på Svalbard midt på dagen. Da denne rejse er uden rejseleder, foregår indtjekningen i lufthavnene samt selve rejsen på egen hånd.  
Efter ankomst til Svalbard bliver du kørt fra lufthavnen til dit hotel, og du har nu resten af dagen til fri disposition hvor du kan udforske byen på egen hånd. Besøg fx Svalbard Museum som ligger centralt i byen. 

Kl. 19:00 er det tid til aftensmad, og her får du serveret en lækker 3-retters middag.

 

Dag 2. Sightseeingtur og Nordlysaften

Om formiddagen skal du fra kl. 10:00-12:00 på sightseeingturen "Longyearbyen i en nøddeskal" med engelsktalende guide. Det er den perfekte måde at lære byen bedre at kende på, og med guidens fortællinger om byens historie og største seværdigheder vil du få et spændende indblik i byen. Turen går bl.a. forbi både lokale miner, research-centeret, kirken og den globale frøbank, og der vil være stop undervejs med muligheder for at tage billeder.     

Aftenen står i nordlysets tegn med Nordlysaften på Camp Barentz inkl. middag fra kl. 19:00-22:00. I polarnatperiodens mørke er der mulighed for at se nordlys over Svalbard 24 timer i døgnet. Samspillet mellem partikler der strømmer ud af solen, solvind og jordens atmosfære skaber dette fantastiske fænomen, Aurora Borealis. Nordlyscampen, Camp Barentz, ligger ca. 10 km øst for Longyearbyen ved foden af Gruve 7-fjeldet, og lejren har en fantastisk beliggenhed hvor du har mulighed for at opleve nordlyset væk fra al lysforurening. Det vigtigste for at se nordlyset er nemlig at omgivelserne ikke er forstyrret af kunstigt lys. Bussen stopper lidt udenfor lejren, og du bliver budt velkommen af vores værter der følger dig det sidste stykke vej. Værterne vil være bevæbnet med rifler for at beskytte mod isbjørne. Inde i varmen er der tændt op i ildstedet, og der serveres varmt mad, mens værterne tilbyder forelæsninger og billeder. Forelæsningerne vil naturligvis dreje sig om nordlyset. Udflugten er med engelsktalende guider.

 

Dag 3. Gåtur i en fangstmands spor

Du har formiddagen til fri disposition, og du kan fx tage på en udflugt efter eget valg. Se udflugtsmulighederne i aktivitetskalenderen

Om eftermiddagen fra kl. 15:00-18:00 skal du på udflugten Gåtur i en fangstmands spor med engelsktalende guide. Det er en let gåtur på 1-2 km i roligt tempo, og turen kræver ikke det store fysisk så alle kan være med. Du vil på gåturen få et indblik i fangstmændenes liv, hvilke udfordringer de kunne have, og hvordan det var at bo alene i tundraen flere dage ad gangen. Det var et liv som gav fangtsmændene en stor forståelse og forkærlighen for den vilde natur. Halvvejs vil der være en pause ved en lavvu hvor du kan nyde lidt godt til ganen, tage billeder og – hvis du er heldig – opleve nordlyset.  

Du runder dagen af med en lækker 3-retters middag kl. 19:00.


Dag 4. Mulighed for Nordlyssafari med hundeslæde

Dagen i dag er til fri disposition, og du kan derfor vælge at tage på udflugt både om formiddagen og/eller eftermiddagen. Vi anbefaler at du fuldender dit arktiske eventyr ved at tilkøbe den populære udflugt Nordlyssafari med hundeslæde med engelsktalende guide, som finder sted om formiddag fra kl. 09:00-13:00. På denne nordlyssafari med hundeslæde oplever du den arktiske ro kombineret med de ivrige hunde, og det danner grundlaget for en fantastisk autentisk oplevelse. Du oplever de snedækkede landskaber som afspejler lyset fra månen, stjernerne og – hvis du er heldig – nordlyset. Udover omgivelserne er det en fornøjelse i sig selv at arbejde med polarhundene. Guiden kører først med to gæster, og vi kører derefter to og to på hver hundeslæde. I skiftes til at køre slæden og sidde på den, og der kræves derfor en almindelig fysik for at deltage. Der kan lånes ekstra tøj til udflugten. Ved for lidt sne skal du være opmærksom på at udflugten kan finde sted på slæder med hjul. 

Dagen rundes af med en lækker 3-retters middag kl. 19:00.

Du kan se de øvrige udflugtsmuligheder i aktivitetskalenderen.


Dag 5. Hjemrejse

I dag bliver du kørt fra dit hotel til lufthavnen, og hen på eftermiddagen flyver du hjem til Danmark.


Vi tager forbehold for ændringer i rejseplanen.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
4718-11-201922-11-20194 nætter9.998,- DKKBESTIL
4825-11-201929-11-20194 nætter10.498,- DKKBESTIL
313-01-202017-01-20204 nætter10.498,- DKKBESTIL
527-01-202031-01-20204 nætter10.498,- DKKBESTIL
603-02-202007-02-20204 nætter10.498,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
4718-11-201949.998,- DKKBESTIL
4825-11-2019410.498,- DKKBESTIL
313-01-2020410.498,- DKKBESTIL
527-01-2020410.498,- DKKBESTIL
603-02-2020410.498,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
4718-11-201922-11-20194 nætter8.998,- DKKBESTIL
4825-11-201929-11-20194 nætter9.498,- DKKBESTIL
313-01-202017-01-20204 nætter9.498,- DKKBESTIL
527-01-202031-01-20204 nætter9.498,- DKKBESTIL
603-02-202007-02-20204 nætter9.498,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
4718-11-201948.998,- DKKBESTIL
4825-11-201949.498,- DKKBESTIL
313-01-202049.498,- DKKBESTIL
527-01-202049.498,- DKKBESTIL
603-02-202049.498,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse t/r fra valgte lufthavn (se mulige lufthavne og eventuelle tillæg under ”Bestil”)
  • Transfer til/fra lufthavnen på Svalbard
  • 4 nætter i dobbeltværelse på et godt hotel beliggende centralt i Svalbard inkl. morgenmad
  • 3 x 3-retters middag inkl. kaffe
  • Udflugtsprogram (OBS: alle udflugter er med engelsktalende guide): 
    • Longyearbyen i en nøddeskal (sightseeingtur)
    • Nordlysaften på Camp Barentz inkl. middag
    • Gåtur i en fangstmands spor
Tilkøb: 
  • Udflugt - Nordlyssafari med hundeslæde

Flyinformation:

Gældende for samtlige afrejsedatoer. Denne rejse er en rejse på egen hånd – Det vil sige, at der ingen rejseleder er med, hverken på flyturen eller på selve rejsen. Du står derfor selv for at tjekke ind i lufthavnen både på udrejse og hjemrejsen. Flytider bekræftes ved bestilling.

Bemærkninger

Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet da flere af aktiviteterne er vejrmæssigt afhængige, og vi gør opmærksom på at vi ikke kan give nordlysgaranti.
Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere der alle skal være tilmeldt senest 45 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser. Prisen kan ikke kombineres med andre kampagner eller ambassadørrabat. 

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Travelnorth. 
Bestiller du online, trækkes depositum med det samme.

Gå til toppen af siden