INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Krydstogt fra Italien til Brasilien

Krydstogt: Savona-Barcelona-Tenerife-Rio de Janeiro-Santos

Følg i Amerigo Vespuccis kølvand og tag på opdagelse tværs over Atlanten med det luksuriøse krydstogtskib Costa Fascinosa, der tager dig helt fra Italiens kulturelle byer til Brasiliens sambarytmiske gader.

In stock
Travel Code
CRU-208

Det kan du glæde dig til

Tag med på et transatlantisk krydstogt, hvor du følger i kølvandet på de opdagelsesrejser, Amerigo Vespucci foretog for over 500 år siden.

Du stævner ud fra den italienske riviera, inden du bevæger dig ud gennem Middelhavets vande for at krydse Atlanten i en sydvestgående diagonal mellem Tenerife ud for Afrikas nordvestkyst og Recife i det nordøstlige Brasilien. De amerikanske kontinenter er opkaldt efter Amerigo Vespucci, som var den første til at mene, at der var tale om helt nye kontinenter og ikke blot en vestgående søvej til Asien. 

På 20 dage bringer det flydende luksusresort Costa Fascinosa dig tværs over Atlanterhavet. Selv om det er en lang sørejse, skal du ikke frygte for, at du begynder at kede dig undervejs, for Costa Fascinosa har alle de fasciliteter, du kan ønske dig. Der er både et stort wellnessområde, 4D biograf, teater, swimmingpools, masser af butikker at shoppe i, et stort udvalg af restauranter og barer og meget andet. Der er masser af aktiviteter for både børn og voksne, og det venlige og professionelle personale vil sikre dig en behagelig rejse uden problemer.

Rejseplan

Dag Lokation Ankomst Afgang
1 Fly og ombordstigning Savona - 17:00
2 Marseille 09:00 18:00
3 Barcelona 08:00 18:00
4 Til søs - -
5 Malaga 08:00 18:00
6 Til søs - -
7 Funchal 08:00 16:00
8 Santa Cruz de Tenerife 09:00 17:00
9-13 Til søs - -
14 Recife 08:00 20:00
15 Maceió 07:30 14:00
16 Salvador Bahia 08:00 23:00
17 Ilheus 08:00 16:00
18 Til søs - -
19 Rio de Janeiro 08:00 18:00
20 Santos 08:00 -

Kort

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse fra Danmark og ombordstigning i Savona
Du flyver fra Danmark til Nice, hvorfra der er transfer til dit ventende krydstogtskib i Savona.


Dag 2. Marseille
Efter den første aften og nats sejlads ankommer du til den store franske havneby Marseille. Her i Frankrigs mest solrige by kan du blandt andet gå på opdagelse i shoppinggaden Cours Julien, eller du kan sætte dig på en fortovscafé og observere livet i den travle havneby. 


Dag 3. Barcelona
På dag 3 ankommer du til Spanien. I Barcelona kan du få udfordret dine sanser, lige fra lugte- og smagssanserne langs La Rambla og på markedet La Boqeuria til de overvældende syn i Gaudís utrolige bygningsværker som kunstparken Parc Guel og La Sagrada Familia-katedralen. Du kan også lægge vejen forbi et af Europas største fodboldstadioner Camp Nou, hvor FC Barcelona har hjemmebane.

Dag 4. Til søs
På dag 4 får du en oplagt mulighed for at gå på opdagelse i skibets mange muligheder. Tag en slapper ved poolen, gå i teatret eller en tur i 4D-biografen, mens du sejler syd på langs den spanske kyst.


Dag 5. Málaga
Den spanske solkyst byder dig velkommen til Málaga. Her kan du få et nærmere indblik i den mauriske kultur med et besøg på Alcazaba-fæstningen, som ligger midt i byen, eller du kan tage en tur langs den moderne havnepromenade med et væld af butikker, caféer og restauranter. Du kan også besøge museet dedikeret til den berømte kunstner Pablo Picasso.

Dag 6. Til søs
På dag seks sejler du ud gennem Gibraltarstrædet forbi Herkules' Søjler og sætter kursen mod den portugisiske ø Madeira. Inden du når helt dertil, kan du nyde en dag på skibet, hvor du igen får rig mulighed for at undersøge skibets kroge nærmere. Du kan f.eks. tage en tur i wellnessområdet, eller prøve lykken i skibets casino. 


Dag 7. Funchal
Når du ankommer til Funchal på Madeira, vil du straks mærke byens rolige atmosfære. Her kan du tage en tur med svævebanen op til Monte Palace, hvor du får en fantastisk udsigt over byen og bugten. Når du er heroppe, er et besøg i den tropiske have oplagt. Hvis du hellere vil tilbringe dagen nede i byen, byder markedet Mercado do Lavradores på gode muligheder for at købe souvenirs med.

Dag 8. Santa Cruz de Tenerife
Du opholder dig fortsat ud for Afrikas kyster, men efter en nats sejlads sydpå står du op til den spanske ferie ø Tenerife. Her kan du nyde dagen i den kosmopolitiske by Santa Cruz de Tenerife, hvor et virvar af kulturer lever i harmoni med hinanden. Det kan du f.eks. opleve i den lokale gastronomi, som er præget af både kartofler, chilier og eksotiske kryderier.


Dag 9-13. Til søs
Så går turen tværs over Atlanterhavet i løbet af fem dage. Her kan du endnu engang nyde godt af de luksuriøse forhold ombord. Hvis du er passioneret omkring madlavning, kan du også deltage i en kokkeforestilling i det populære Bravo Chef-show, eller du kan fornøje dig på skibets vandrutsjebane.


Dag 14. Recife
Velankommet på den brasilianske kyst bliver dit første stop kystbyen Recife. Byen bliver også kaldt Brasiliens Venedig, og du kan nyde denne skønne by og dens kulturarv på en sejltur ned langs Capibaribe-floden. Du kan også vælge at besøge den gamle bydel Olinda. 


Dag 15. Maceió
Efter en kort sejlads sydpå står den på besøg i de storslåede laguner ved Maceió. Her kan du også besøge stranden i Praia do Francês, hvor et smukt koralrev indbyder til både dykning og snorkling. 


Dag 16. Salvador
Krydstogtet fortsætter ned langs den brasilianske kyst og bringer dig i dag til Salvador, som ligger på en landtange, der adskiller Atlanterhavet fra Allehelgensbugten. Her kan du bl.a. opleve Tamar Havskildpadde-projektet, som gennem næsten 40 år har kæmpet for at beskytte områdets havskildpadder. 

Dag 17. Ilheus
Efter endnu en kort tur langs kysten ankommer du til Ilheus, som er et paradis for kakaoelskere. Her kan du smage håndlavet chokolade, og du kan også tage en tur ud til kakaoplantagen Yrerê. Hvis du heller vil bevæge dig rundt i byen, finder du både den store kirke San Jorge og paradisstranden Itacarezinho.


Dag 18. Til søs

Det er den sidste hele dag til søs, så det er nu, du skal prøve de sidste ting, du ikke har nået. Du kan tage del i et boldspil på skibets mulitbane, en løbetur på dækkets løbebane eller bare slappe af og nyde livet. 

Dag 19. Rio de Janeiro
Næstsidste stop på turen er den brasilianske storby Rio de Janeiro. Mærk de kendte sambarytmer, mens du bevæger dig rundt i byen eller langs de berømte strande Copacabana og Ipanema. Du kan også tage op til enten Sukkertoppen eller den berømte Kristustatue og nyde en eminent udsigt over byen, der i 2016 var vært for De Olympiske Lege.

Dag 20. Santos og hjemrejse
Du afslutter dit transatlantiske eventyr i Santos. Herfra står den på hjemrejse til Danmark. 

Skibet og kahytterne

Ved rejsens start indkvarteres du ombord i den valgte kahytstype på det lækre krydstogtskib Costa Fascinosa fra 2012. Skibet byder på en lang række fantastiske oplevelser og aktiviteter for alle. Du kan blandt andet blive underholdt i skibets 4D biograf, gå på casino, i teater, tage på shoppetur i de mange attraktive butikker og meget mere. Du kan også nyde sejlturen indenfor i det store Samsara Spa, der byder på fitnesscenter, thalassotheraphy pool, sauna og tyrkisk spa eller udenfor ved de mange swimmingpools og boblebade. Skibet har en lang række forskellige restauranter med alt fra gourmet til pizza samt et bredt udvalg af luksuriøse barer og lounger.

Du har følgende indlogeringsmuligheder på dit ophold ombord:

  • Indvendig kahyt
    Denne kahyt er 14 m², uden vindue og indeholder eget bad med bruseniche og toilet, TV, telefon, sminke- og arbejdsbord med spejl, minibar, hårtørrer, aircondition og pengeboks. Alle indvendige kahytter er med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Nogle af kahytterne har køjesenge, som giver plads til 3-4 personer.
  • Udvendig kahyt med havudsigt
    Denne kahyt er 17 m², har vindue med havudsigt og indeholder eget bad med bruseniche og toilet, TV, telefon, sminke-/arbejdsbord med spejl, minibar, hårtørrer, aircondition og pengeboks. Alle udvendige kahytter er med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Nogle af kahytterne har køjesenge, som giver plads til 3-4 personer.
  • Balkonkahyt med havudsigt
    Denne kahyt er 20 m² med egen balkon på cirka 3,5 m² og indeholder eget bad med bruseniche og toilet, TV, telefon, sminke-/arbejdsbord med spejl, minibar, hårtørrer, aircondition og pengeboks. Alle udvendige kahytter med balkon er med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Nogle af kahytterne har sovesofa eller køjesenge, som giver plads til 3-4 personer.

Her kan du se en oversigt over skibets dæksplan, og hvis du vil vide mere om de praktiske dele af livet ombord, kan du finde lidt om det her

NB! Alle vores kahytter er såkaldte Premium kahytter, der er de bedst placerede kahytter på skibet. Ved køb af disse har du, udover morgenmad i restauranten, også mulighed for at få kontinental morgenmad serveret direkte i kahytten. Du har tilmed frihed til selv at bestemme, hvornår du spiser aftensmad i restauranten.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 47: Startdato 16.11.2020 varighed 19 nætter

Fra 13.498,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Fly fra København til Nice 
  • Transfer fra lufthavn i Nice til skib i Savona 
  • Krydstogtsejlads fra Italien til Brasilien
  • Fly hjem fra Brasilien til København
  • Helpension, drikkepenge og alle afgifter
  • Vand, te, kaffe og juice til morgenmad og frokost
  • Fri adgang til skibets swimmingpools, jacuzzis, fitnesscenter og teater
  • Alle gebyrer, skatter og afgifter

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer (kaffe, vand, øl, sodavand, vin, spiritus, minibar i kahyt og lign.)
  • Spisning i specialrestauranter
  • Spabehandlinger
  • Udflugter og evt. forsikringer
Tilkøb:
  • Drikkepakke Più Gusto (cocktails, sodavand, mineralvand, varme drikke, øl, vin, mm.) - 4975 pp.
  • Drikkepakke Pranzo & Cena (vin, sodavand, øl, mineralvand i forbindelse med frokost og middag) - 2850 pp.
  • NB! Personer i samme kahyt skal vælge samme drikkepakke. Drikkepakken vælges på bookingsiden, hvor priser også fremgår.

Rejsedokumenter og forsikring:
På denne tur kræves det, at du har et pas, der er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst. 
Du bør ligeledes sikre dig, at du har en rejseforsikring, der dækker hele verden, da du rejser udenfor Europa, hvor den danske sygesikring intet dækker. 

NB! Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 45 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser. Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet ved flyændringer eller uforudsete ting.


Bestiller du online, betales depositum med det samme. 
Prisen kan ikke kombineres med andre kampagner eller rabatter. 

Gå til toppen af siden