INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Sejlads med Tallink Silja Line

Minikrydstogt Stockholm-Tallinn-Stockholm

Oplev kulturelle Stockholm og den moderne middelalderby, Tallinn, på dette spændende minikrydstogt. Begge byer byder på gode muligheder for shopping, kulturelle oplevelser, lækker mad og hygge. Inklusive fly fra København/Billund t/r.

2.498,00 kr
In stock
Travel Code
TAL05
Metropolen Stockholm og "danskerbyen" Tallinn

Nyd et minikrydstogt fra Stockholm til Tallinn i Estland. Rejsens første nat overnatter I i Stockholm, så efter ankomst fra Danmark har I resten af eftermiddagen og aftenen, samt det meste af næste dag, til at udforske byen. Sidst på eftermiddagen starter minikrydstogtet mod Tallinn, hvor I ankommer næste morgen. I løbet af dagen i Tallinn kan I udforske denne hyggelige by, som byder på en skøn blanding af middelalderhistorie og moderne luksus. Det var desuden i Tallinn at Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen, og på estisk betyder Tallinn da også ”Danskerbyen”.

Rute

Stockholm - Talllinn Tallink Silja Line Ruby Rejser minikrydstogt

Kort over sejlruten mellem Stockholm og Tallinn

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst i Stockholm

I flyver fra København/Billund fredag eftermiddag og lander i Stockholms lufthavn Arlanda lidt over en time efter. Herfra vil der være mulighed for transfer til hotellet via flybus, taxa eller Arlanda express. I indlogeres på Scandic No. 53 centralt i Stockholm, hvor der kan checkes ind fra kl. 15.00. Derefter har I resten af dagen på egen hånd.

Hotellets centrale beliggenhed gør det til det perfekte udgangspunkt til at udforske Stockholm by, der med sine mange museer, gallerier, butikker og restauranter byder på en indbydende storbystemning fyldt med kultur. Besøg eksempelvis Vasa Museet med verdens eneste bevarede skib fra det 17. århundrede, eller Gamla stan, som er et velbevaret område fyldt med attraktioner, seværdigheder og caféer. Brug derfor opholdet til at udforske denne interessante by, også kendt som Nordens Venedig.

 

Dag 2: Krydstogt

Lørdag vil der være morgenbuffet på Scandic No. 53. Check-ud er kl. 12.00. Dog har I mulighed for at lade bagagen stå, imens I udforsker byen, indtil I rejser videre på krydstogt.

Krydstogt med Tallink Silja

Krydstogtruten sejles af to skibe, M/S Balti Queen og M/S Victoria I, der begge byder på flere aktivitetsmuligheder ombord. Forkæl eksempelvis dig selv i sauna-afdelingen, nyd en lækker middag i en af restauranterne, og slut aftenen af med en dans eller drink i en af barerne. Til børnene er der selvfølgelig også legerum ombord.     

• Stockholm -Tallinn kl. 17.30-10.00

 

Dag 3: Udforskning af Tallinn by

Søndag vil der være morgenbuffet ombord på Tallink Silja. Herefter vil der være ca. 6 timer til at udforske Tallinns smukke gamle bydel på egen hånd, inden turen går hjemad mod Stockholm.

Tallinns gamle bydel er delvis omkranset af en velbevaret middelalderbymur med forsvarstårne, hvilket gør Tallinn til en af de bedst bevarede middelalderbefæstninger i Europa. Du kan for et beskedent beløb komme op og vandre lidt hen ad muren. Gå også på opdagelse i byens små sidegader, hvor du kan nyde en frokost på en af de mange små hyggelige caféer eller gøre en god handel på fine estiske mærkevarer i de traditionelle specialbutikker.

Krydstogt med Tallink Silja:

• Tallinn - Stockholm kl. 18.00-10.15

 

Dag 4: Hjemad

Om mandagen vil der være morgenbuffet om bord på Tallink Silja, inden I går fra borde. I flyver fra Stockholm mod København/Billund mandag aften.

Bestil rejse

Send rejseforespørgsel

Minikrydstogt Stockholm-Tallinn-Stockholm
Jeg accepterer Dagamas Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Dagama må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

• Fly København-Arlanda eller Billund-Arlanda t/r, inkl. håndbagage (8 kg) og indchecket bagage (23 kg)

• 1 overnatning på Scandic No. 53 i Stockholm

• Krydstogt Stockholm-Tallinn-Stockholm

• 6 timer fri tid i Tallinn

• Overnatning i indvendig kahyt/standard værelse (muligt at opgradere)

• 3x morgenbuffet

 

Prisen inkluderer ikke:

Transfer til/fra lufthavne og havne

 

Tillæg:

Fly ud af Billund: 500 DKK per person

2x aftenbuffet på krydstogt: 560 DKK per person

 

Skibe:

Baltic Queen

Victoria I

 

Fly information:

Fra København kl. 13:50 til Stockholm ankomst kl. 15.00

Fra Stockholm kl. 20:40 til København ankomst kl. 21:50

Flyvning med Norwegian fra København

Fra Billund kl. 13:40 til Stockholm ankomst kl. 15.00

Fra Stockholm kl. 20:35 til Billund ankomst kl. 21:55

Flyvning med SAS fra Billund

Gå til toppen af siden