INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Oplev det bedste af Middelhavet

Krydstogt: Barcelona - Mallorca - Cagliari/Palermo - Savona - Marseille

Tag med på en krydstogtrejse til nogle af Middelhavets skønneste destinationer. Ombord på skibet Costa Diadema kommer du langt væk fra hverdagen og kan nyde smukke udsigter og sjove aktiviteter.

In stock
Travel Code
CRU-201
Det kan du glæde dig til

Tag på ferie med Costa Diadema på dette fantastiske krydstogt, hvor du kommer omkring nogle af de mest interessante destinationer i Middelhavet, med start og slut i Barcelona. Blandt de mange steder I stopper undervejs er bl.a. solrige Palma de Mallorca og kulturelle Marseille.

Ombord findes der et væld af spisemuligheder og et stort wellness-afsnit på 8.000 m2 med 8 jacuzzis og 3 swimmingpools tilhørende. Hvis afslapning ikke er sagen, findes her også et teater på tre niveauer, et diskotek, 4D biograf og meget, meget mere. På dette krydstogt er der absolut intet, der mangler. 

Rejseplan
Dag Lokation Ankomst Afgang
1 Ankomst i Barcelona - -
2 Barcelona - -
3 Barcelona - -
4 Barcelona - 19:00
5 Palma de Mallorca 09:00 -
6 Palma de Mallorca - 01:00
7 Cagliari/Palermo 08:00 17:00
8 Civitavecchia 09:00 19:00
9 Savona 08:00 18:00
10 Marseille 08:30 17:00
11 Barcelona - Hjemrejse 09:00 -

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse
Du rejser fra Billund eller København, og efter en kort flyvetur ankommer du til Barcelona sent om aftenen. Du kan nå at få en lille forsmag på Barcelonas natteliv, inden en god nats søvn venter på hotellet.


Dag 2 og 3. Barcelona
Efter en dejlig morgenmad på hotellet, er du nu klar til at udforske Cataloniens hovedstad, der byder på spændende kunst, unik arkitektur, hyggelige byparker og en af verdens mest populære fodboldklubber. Besøg den ikoniske kirke, La Sagrada Familia, tag en gåtur i Parc Güell, oplev FC Barcelonas hjemmebade Camp Nou eller se et klassisk Flamenco-show. Mulighederne er mange. Om aftenen er der rig mulighed for at smage på Spanien ved at spise på en af de mange, lækre restauranter.


Dag 4. Krydstogtstart
I dag skal du nyde det sidste af Barcelona, inden krydstogtsejladsen begynder. Efter morgenmaden på hotellet kan du gå en tur langs La Rambla, udforske de utallige charmerende gader og få lokale kulinariske oplevelser. Barcelona er en vaskeægte storby, som oser af liv og ungdom, men hvor der samtidig er bevaret en masse historiske attraktioner og seværdigheder. Når du har suget det sidste til dig, stævner krydstogtskibet Costa Diadema ud fra havnen kl. 19.00 og nye eventyr venter.


Dag 5 og 6. Palma De Mallorca
Efter en natlig sejlads ankommer du til Mallorca om morgenen. Her lægges til havn i Palma de Mallorca, som er kendt for at være en livlig by med et pulserende natteliv. Havnen og den moderne by er omgivet af gamle mure, som giver et helt specielt indtryk, og det er ikke mindst med til at skabe en dejlig feriestemning.
I byen er der masser af shopping-muligheder og hyggelige lokale restauranter. Der er desuden flere muligheder for udflugter. Se eksempelvis byens historiske slot, tag på sightseeing i midtbyen og se Santa Maria-katedralen eller oplev byen på cykel.
Ombord på krydstogtskibet kan du benytte de mange faciliteter. Nyd solen på dækket, tag i wellness, se en film i 4D biografen eller noget helt fjerde. 


Dag 7. Cagliari eller Palermo
Rejser du i september vil du denne dag nå smukke Cagliari, der er hovedstad på Middelhavets næststørste ø, Sardinien. Cagliari er en spændende by, der bl.a. byder på middelalderområder med gamle bymure og tårne og bedårende udsigter over bugt og landskab. Langs hele kysten findes gode strande, smuk natur og farverige byhuse.

Rejser du derimod i oktober vil du i dag nå Palermo, der siges at være den ideelle kombination af Afrika og Europa med sine specielle monumenter, der har præg af arabisk, byzantisk og romansk stil. Der er mange gamle markeder, smalle karakteristiske gader og tonsvis af kulturelle seværdigheder. Der er tilmed et større udvalg af udflugter. Se eksempelvis Belice Valley, som anses for at være et af de smukkeste steder i Sicilien med sine mange vinmarker, bakker og fantastiske natur. Selve byen er også rigtig spændende at tage på sightseeing i med sine gamle katedraler, museer, slotte m.m. 


Dag 8. Civitavecchia 
I dag besøger du Civitavecchia, der i gamle dage var den vigtigste romerske og etruskiske havn. I dag har havnen præg af fortidens storhedstid, men har også fået moderne effektivitet. Det er en velbevaret middelalderby, som byder på en historisk bymidte og mange spændende attraktioner. Her kan en udflugt bl.a. være en guidet tur, hvor fokus er det gamle romerrige. Ellers kan selve Civitavecchia udforskes, hvor lokal mad kan smages, markeder kan besøges og bevarede attraktioner kan ses. 

Dag 9. Savona
I dag når du Savona, der er beliggende på Den Italienske Rivera mellem havnebyen Genova og den franske grænse. Området er kendt for sine store palmer, den gode stemning og ikke mindst Priamar-fortet, som er byens store symbol. Her er eksempelvis udflugter til midtbyen med guide, hvor der er tonsvis af historier fra den gamle by. Du kan også tage på en komplet Savona-tur, hvor alle de vigtigste monumenter og områder besøger, eller prøve en kulinarisk rejse gennem byen og dens mange madmuligheder. 


Dag 10. Marseille
Du er nu nået til Marseille, der er Frankrigs næststørste og ældste by. Marseille er kendt som en blanding mellem kultur og handel og var i 2013 Europæisk Kulturhovedstad med særligt fokus på kunstnerisk kultur og masser af levende musik. Værd at fremhæve er også Marseilles mange strande, museer, markeder og det republikanske kvarter med stilede og karakteristiske bygninger. Tag eksempelvis på en udflugt, hvor bl.a. Marseilles skjulte perler kan opleves.


Dag 11. Hjemrejse
Nyd den sidste dag på rejsen i Barcelona, før flyveturen hjem til Danmark.

Skib og kahytter

Ved rejsens start indkvarteres du ombord i den valgte kahyttype på det lækre krydstogtskib Costa Diadema fra 2014. Skibet byder på en lang række fantastiske oplevelser og aktiviteter for alle. Du kan blandt andet blive underholdt i skibets 4D biograf, gå på casino, i teater, tage på shoppetur i de mange attraktive butikker og meget mere. Du kan også nyde sejlturen indenfor i det 8000 m² store Samsara Spa, der byder på fitnesscenter, thalassotheraphy pool, sauna og tyrkisk spa eller udenfor ved de mange swimmingpools og boblebade. Skibet har en lang række forskellige restauranter med alt fra gourmet til pizza samt 15 luksuriøse barer og lounger.

Du har følgende indlogeringsmuligheder på dit ophold ombord:

  • Indvendig kahyt
    Denne kahyt er 14 m², uden vindue og indeholder eget bad med bruseniche og toilet, TV, telefon, sminke- og arbejdsbord med spejl, minibar, hårtørrer, aircondition og pengeboks. Alle indvendige kahytter er med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Nogle af kahytterne har køjesenge, som giver plads til 3-4 personer.
  • Udvendig kahyt med havudsigt
    Denne kahyt er 17 m², har vindue med havudsigt og indeholder eget bad med bruseniche og toilet, TV, telefon, sminke-/arbejdsbord med spejl, minibar, hårtørrer, aircondition og pengeboks. Alle udvendige kahytter er med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Nogle af kahytterne har køjesenge, som giver plads til 3-4 personer.
  • Balkonkahyt med havudsigt
    Denne kahyt er 20 m² med egen balkon på cirka 3,5 m² og indeholder eget bad med bruseniche og toilet, TV, telefon, sminke-/arbejdsbord med spejl, minibar, hårtørrer, aircondition og pengeboks. Alle udvendige kahytter med balkon er med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Nogle af kahytterne har sovesofa eller køjesenge, som giver plads til 3-4 personer.


NB! Alle vores kahytter er såkaldte Premium kahytter, der er de bedst placerede kahytter på skibet. Ved køb af disse har du, udover morgenmad i restauranten, også mulighed for at få kontinental morgenmad serveret direkte i kahytten. Du har tilmed frihed til selv at bestemme, hvornår du spiser aftensmad i restauranten.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 43: Startdato 18.10.2019 varighed 10 nætter

Udsolgt
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse t/r fra valgte lufthavn (se mulige lufthavne og eventuelle tillæg under ”Bestil”)
  • 3 overnatninger på hotel i Barcelona inkl. morgenmad
  • Krydstogtsejlads i Middelhavet
  • Helpension, drikkepenge og alle afgifter
  • Vand, te, kaffe og juice til morgenmad og frokost
  • Fri adgang til skibets swimmingpools, jacuzzis, fitnesscenter & teater
  • Alle gebyrer, skatter og afgifter

Prisen inkluderer ikke:

  • Transfer
  • Drikkevarer, dvs. kaffe, vand, øl, sodavand, vin, spiritus, minibar i kahyt og lign.
  • Spisning i specialrestauranter
  • Udflugter og evt. forsikringer
Tilkøb:
  • Drikkepakke Più Gusto (cocktails, sodavand, mineralvand, varme drikke, øl, vin, mm.)
  • Drikkepakke Pranzo & Cena (vin, sodavand, øl, mineralvand i forbindelse med frokost og middag)
  • NB! Personer i samme kahyt skal vælge samme drikkepakke. Drikkepakken vælges på bookingsiden, hvor priser også fremgår.

Rejsedokumenter og forsikring:
På denne tur kræves det, at du har et pas, der er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst. Du bør sikre dig, at du har en gældende rejseforsikring.


NB! Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 45 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser. Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet ved flyændringer eller uforudsete ting.

Bestiller du online, betales depositum med det samme. Prisen kan ikke kombineres med andre kampagner eller rabatter. 

 

Deleværelser:
Ved booking af et delt værelse kan vi ikke garantere, at du kommer til at bo med den person, som du evt. har ønsket. Samtidig forbeholder vi os retten til at opgradere dig til et enkeltværelse mod evt. tillæg, i det tilfælde at du har booket en plads i et delt værelse, og det ikke går op med rejsens totale antal af bookinger.

Gå til toppen af siden