INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Sächsische Schweiz og Prag

Busrejse i samarbejde med Ældre Sagen

Kombiner utrolig natur med hyggelig bystemning og socialt samvær på denne gruppetur til Tjekkiet. Turen er med dansk rejseleder.

0,00 kr
In stock
Travel Code
KU-016
Det kan du glæde dig til

Denne skønne bustur går til Tjekkiet, hvor vi bor lige på grænsen til den store nationalpark Sächsische Schweiz. Turen kombinerer noget af Nordeuropas absolut smukkeste natur med et besøg i Tjekkiets livlige og flotte hovedstad, Prag. Undervejs tager vi på en mindre vandretur gennem en af de store kløfter i området, hvor turen fortsætter med en lille båd ad en af Elbens hyggelige bifolder. Vi kommer også til at besøge Tjekkiets mest traditionsrige glasværk og et mikrobryggeri. Efter opfordring fra tidligere glade gæster gennemføres turen med vores populære rejseleder Heidi og chauffør Niels Jørgen.

Dagsprogram

Dag 1
Efter opsamling igennem Danmark kører vi sydpå. Vi gør et stop ved grænsen, hvor der er mulighed for grænsehandel, hvorefter vi kører gennem Nordtyskland frem til den Tjekkiske grænse. Undervejs vil der løbende være pauser. Først på aftenen, og kort efter vi har passeret grænsen, kommer vi til byen Usti, hvor vores hotel ligger. Indkvartering og aftensmad på hotellet.

Dag 2
Efter en dejlig morgenmad på hotellet starter vi dagen med at gøre os stedkendte omkring hotellet og byen Usti. Senere tager vi bussen ud for at opleve Sächsische Schweiz, der er en stor nationalpark lige øst for Dresden. Naturen er helt utrolig, og vi kommer bl.a. til at se de særprægede sandstensbjerge, der er noget af det flotteste, som området byder på.  Vi er midt i et forrygende miks af kultur og natur i grænseområdet mellem Tjekkiet og det tidligere DDR. Bjergene i Sächsische Schweiz er slebet og formet af vind og vejr gennem århundreder, og de har tidligere været et populært rejsemål for rejselystne romantikere og kunstnere – især 1800-tallets malere har flittigt afbilledet områdets skønheder. Floden Elben skærer sig vej ind igennem bjergene, der strækker sig på begge sider af grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet. Efter en dejlig dag spiser vi aftensmad på hotellet.

Dag 3
Efter morgenmaden kører vi med bussen til Prag. I dag skal vi opleve denne historiske og spændende by, hvor vi får en byrundtur af vores stedkendte rejseleder. Vi går langs Moldau, over Karlsbroen til Prags Borg og Staré Mesto, der er den gamle velbevarede bydel af Prag. Vi kommer også forbi Det Astronomiske ur og flere af byens store kirker og katedraler. Der bliver også tid til at se byen på egen hånd. Efter en dag med byeventyr spiser vi aftensmad.

Dag 4
Denne dag står på en mindre vandretur, sejlads i en ”Kahn” og igen store naturoplevelser. Efter morgenmaden begiver vi os afsted, og vandreturen tager os gennem områder, der mest af alt minder om noget fra et eventyrland. Vi går gennem skov langs en lille bæk, der risler og triller af sted ved siden af os, inden den løber sammen med en biflod til Elben. Vi er omgivet af sandstensklipper og store rullesten, der fortryllet af mos og væde hæver sig som grønne kæmper langs siderne ved den brede sti, som vi følger. Længere fremme hopper vi om bord på en båd (en såkaldt Kahn) og bliver staget ned ad floden, der her er dæmmet op til en 700 m lang kunstig sø mellem høje klipper. Herefter vil der være tid på egen hånd i Usti, og du kan f.eks. tage gondolliften, der går lige fra vores hotel på bjerget, ned til Usti. Aftensmad på hotellet. 

Dag 5
I dag går turen til Dresden. Dresden er en utroligt flot storby, hvis historie går tilbage til middelalderen, hvor byen var residens for Sachsens kurfyrster og konger. Med sin placering ved Elben har byen fået tilnavnet Elb Florenz (Elbens Firenze), og vores egen HC Andersen skrev om Dresden: "Fra Morgen til Aften tumlede jeg mig om, og hvert Øieblik saae jeg noget Nyt”. Hovedattraktionen er Dresdens bymidte omkring Frauenkirche og Altmarkt-pladsen, der breder sig ud som et tæppe omkring kirken omkranset af borgerhuse. I den ene ende af Altstadt ligger renaissancebygningen, Albertinum, der i dag indeholder to museer. I midten af den gamle bydel ligger Frauenkirche, der blev svært beskadiget under 2. Verdenskrig, men er genopbygget i nygotisk stil med brug af de oprindelige materialer. I den anden ende afrundes området af barokslottet Zwinger og Semperoperaen. Det hele garneret med statuer, prægtige "gamle" huse og hyggelige kroge. Efter en guidet byrundtur kan man fornøje sig med en solid sachsisk frokost

Dag 6
I dag går turen hjem mod Danmark igen. Vi har tidlig afrejse fra hotellet, og ved middagstid holder vi pause for frokost. Sidst på eftermiddagen gør vi stop for grænsehandel og evt. aftensmad. Afsætning jf. busplan i løbet af aftenen.

Indkvartering

Under hele opholdet bor vi på det helt fantastiske hotel, Hotel Vetruse, der er beliggende på en bjergtop højt over byen Usti og med udsigt til floden Elben, der løber igennem byen. Hotellets skønne placering trækker dagligt folk til, og folk bosat i Usti tager ofte den store gondollift op til hotellet for at nyde den fantastiske udsigt. Værelserne er hyggelige og har alle eget  badeværelse. Ophold på hotellet er inklusiv morgen- og aftensmad.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse - pris pr. person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
2302-06-201907-06-20195 nætter6.298,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
2302-06-201956.298,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse - pris pr. person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
2302-06-201907-06-20195 nætter5.398,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
2302-06-201955.398,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen:

  • Bustransport tur/retur med rutineret chauffør
  • Hotelophold i 5 nætter med morgen- og aftensmad
  • Beskrevne udflugter og entréer
  • Erfaren rejseleder 
  • Turist- og vejskatter, bidrag til rejsegarantifonden, samt udvidet ansvarsforsikring

Ikke inkluderet i prisen:

  • Drikkevarer
  • Frokost
  • Entréer som ikke er nævnt i programmet
  • Afbestillingsforsikring (6% af rejsens samlede pris)

Transport:
Der er opsamling på Sjælland, Fyn og i Jylland. Vælg opsamlingssted under bestilling.

Læs mere om opsamlingsteder og tider her

Bemærk:
Denne tur gennemføres i samarbejde Ældre Sagen. Yderligere prisinformation samt eventuelle rabatter, tillæg, transportformer, tilvalg og fravalg findes i selve bookingproceduren.
Bookingproceduren kan derfor også blot benyttes til at beregne prisen på din rejse.


Gå til toppen af siden