Magiske vandreoplevelser

Magiske vandreoplevelser

Nyhed

Drømmer du om at nå nye højder på et fortryllende vandreeventyr? Så tag med på en af vores tre nyeste vandreferier til nogle af Asiens mest fascinerende bjergregioner. 

Oplev den smukke Himalaya-bjergkæde i enten Nepal eller Indien, eller tag med til Nordvietnam og oplev det frodige, bjergrige landskab og de ikoniske rismarker.  

Eventyr i Nordvietnam

Tag med på vandring i Nordvietnams bjergrige landskab, hvor du vil opleve det naturskønne Vietnam, langt fra turismens præg og storbyernes travlhed. Vi koncentrerer os om Ba Be Nationalpark og Ha Giang-provinsen, hvor de mange etniske bjergstammer gennem århundreder har skabt det unikke landskab med de ikoniske terrassemarker.
Du har også mulighed for at forlænge rejsen med et minikrydstogt i den fantastisk smukke Ha Long-bugt.  

Afrejse
3. marts, 3. og 24. november 2019
12. januar, 9. februar og 8. marts 2020

Læs mere om vandring i Nordvietnams bjerge

Kom tæt på de lokale i Nepal

På dette vandreeventyr i Nepal kan du opleve Himalayabjergenes storslåede og smukke omgivelser på tætteste hånd. På turen besøger vi de små landbrugssamfund, hvor tiden nærmest synes at have stået stille. Her findes ingen luksus – til gengæld finder du en ro og gæstfrihed, som du ikke finder andre steder. På turene mellem de forskellige små byer beriges du tilmed med selskabet af Nepals smukke flora og fauna, der konstant forandrer sig i takt med, at du bevæger dig op og ned i højdemeter.

Afrejse
13. april, 11. maj, 14. september og 5. oktober 2019
4. april og 16. maj 2020

Læs mere om vandring ad Tamangs gamle stier i Nepalesisk Himalaya

Majestætiske bjergtoppe i Indien 

Er du til vandring i høje bjergpas? Så rejs med tilbage i tiden i det nordlige Indien.

Her i Indiens isolerede og mytiske Ladakh-provins, mellem bjergkæderne Karakorom, den Tibetanske Højslette og Himalaya, venter der dig to ugers fabelagtig vandring med blomsterfyldte dale, fossende floder og uforglemmelige udsigter.

Afrejse
29. juni, 13. og 27. juli 2019

Læs mere om magiske Ladakh i Indisk Himalaya