INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

I Bjørnens Rige i Kroatien

Kroatien - Gruppevandreferie med dansk vandreleder

Oplev nationalparken Risnjaks fantastiske flora og fauna når vi vandrer i bjørnenes rige. Vores danske turleder vil sammen med lokale guider byde dig velkommen til en unik vandreoplevelse.

In stock
Travel Code
VAG-064
Det kan du glæde dig til

Ruby Rejser har et helt eksklusivt samarbejde med Nationalpark Risnjak i et hjørne af Kroatien, som kun de færreste kender til. Vi befinder os midt i nationalparkens uberørte vildnis, hvor kontrasten til den turistede Adriaterhavskyst 20 km borte er slående; her er få turister og masser af uberørt natur. Her stortrives naturen i sin reneste form, og du vil se, dufte og mærke flora og fauna, der ikke findes magen til andre steder i Europa. Med sit bakkede og bjergrige landskab, solrige enge, talrige vandløb og floder, er området en ideel destination for vandrere, der holder af at opleve uberørt naturlandskab og gammel europæisk kultur. Nationalpark Risnjak er desuden et af de mest bjørnetætte områder i Europa og området huser også Europas to næststørste rovdyr ulv og los. Årsagen er ganske enkel: På grund af generel affolkning gennem mange årtier er her al den plads, som de sky dyrearter har brug for.

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse
Afrejse med direkte fly fra Danmark til Zagreb i Kroatien. Fra lufthavnen går turen med bus frem til hotellet lidt uden for Delnice. Efter indkvartering og frokost vil der være tid til at kigge nærmere på det område, vi bor i. Vi vandrer ned ad bjerget til byen Delnice og drikker kaffe på en café. Her kan man også proviantere i det lokale supermarked. Efter en god pause er det tid til at vandre retur til hotellet.


2

330 m

330 m

Samlet distance
ca. 10 km


3 t


Dag 2. Kupa-kildens udspring
Bussen kører os til Razloge i den nordlige del af nationalparken, hvor dagens vandring starter. Efter en kort præsentation af området vandrer vi ned gennem løvskov den næste times tid. Her i 370 m.o.h. når vi frem til kilden for Kupa-floden, der udspringer mere end 150 meter nede i bjergmassivet. Vandet er konstant 7 grader og herligt at dyppe tæerne i. Badning er dog forbeholdt bjørnene. Vi følger nu floden de næste 5 km nordpå til Hrvatsko. Efter en god frokost og mulighed for at købe nogle hjemmelavede produkter i Hrvatsko bringer bussen os retur til hotellet. Her har vi resten af dagen til fri afbenyttelse. 


2

120 m

380 m

Samlet distance
8 km


4-5 t


Dag 3. Lokve
Vi skal i dag vandre i vores nærområde og ud at sejle på en af de største søer i Regionen. Vi tager os god tid. Det eneste vi skal nå, er en hjuldamper, der kun venter på os. Vi starter ved den lille kirke tæt på byen Lokve. Her tager vi de første kilometer i stilhed og gerne med afstand til hinanden, så vi kan tune ind på naturen og det fantastiske område. Vi går via den smukke Golubinjak park til byen Lokve og fortsætter ud til den opdæmmede sø Lokvarsko Jez, hvor vi spiser frokost på en lokal restaurant. Dernæst fortsætter vi langs søens nordlige bred til Mrzla Vodica - bunden af søen. Her venter en hjuldamper på os, klar til at tage os med på sejltur retur til dæmningen. I klart vejr kan man se Risnjak toppen i det fjerne - som er vores mål på den sidste vandredag.Tag gerne badetøj og et håndklæde med, hvis du har mod på en dukkert. Vandet er perfekt. Vel ankomne en times sejlads senere bliver vi afhentet af vores bus, der fragter os retur til hotellet.


2

480 m

460 m

Samlet distance
15 km


6 t

Dag 4. Platak - Lazac - Snjeznik-bjergtop (1505 m) 
Vi starter dagen med en bustur til Platak (1110 moh). Vi entrerer Risnjak nationalpark fra sydvest i retning af parkens næsthøjeste bjerg Snjeznik (1505 moh). Fra toppen har vi en fantastisk udsigt, hvor vi kan se store dele af kysten - og langt mod nord til Slovenien. Dernæst vandrer vi videre i retning af Lazac, hvor der er etableret en observationshytte. Her vil vores lokale guide fortælle mere om flora og fauna i nationalparken og er vi heldige, hører vi hende kalde på ulvene i området.Efter at have set nærmere på Lazac vandrer vi videre nordpå til Gerovo gennem skovklædt landskab. Her kommer bussen os i møde og bringer os retur til Denice og hotellet.


3

500 m

700 m

Samlet distance
14 km


6-7 t


Dag 5. Fridag. Valgfri dagstur til Opatija ved Adriaterhavet
For dem, der bare ønsker at strække benene og få hold på de mange oplevelser turen allerede nu har budt på, kan man roligt blive hjemme på hotellet. Der er også et par dejlige vandreture fra hotellet. Der er en dejlig terrasse, og man behøver absolut ikke at kaste sig ud i nye eventyr, medmindre man fx har lyst til at komme ud til havet. Vi har arrangeret det således, at der afgår en bus ned til Opatija (50 km kørsel). Byen ligger tæt på Rijeka og kaldes for Kroatiens turistvugge. Herfra kan man selv gå på opdagelse i området. Der er cykler at leje, gode restauranter, fantastiske bademuligheder og flere forskellige endagsture at tilkøbe blandt de lokale turistboder. Der er også mulighed for at tage en vandretur ad Longo Mare til byen Lovran. En skøn tur på 7 km hver vej, der følger kystlinjen hele vejen. Sidst på dagen vil der være fælles transport tilbage til vores hotel fra busstationen i Opatija. Bustur er inkluderet i rejsens pris.

Dag 6. Skrad - Zeleni vir - Brodna Kupi 
Dagens tur starter ved togstationen i Skrad. Den første etape til Zelini Vir stiger vi ned gennem en herlig skovklædt slugt. Det er ren frydefuld nydelse at følge stien ned gennem slugten til lyden af fossende vand, der tager til i styrke, jo længere vi kommer ned. I bunden af dalen når vi det 70 meter høje og fantastisk smukke vandfald, der er årsag til den fossende lyd. På den næste etape ledes vi af lokale guider gennem et eventyrligt grønt landskab med et virvar af grotter, stejle klipper og vand. På turens sidste etape følger vi en sideflod til Kupa gennem et område der kun i ringe grad bruges af andre vandrere, men til gengæld er kendt blandt fluefiske-entusiaster. Der går også historier om legende bjørne i vandet. De sidste par kilometer til Brodna Kupi foregår på landevej. Inden vi returnerer til hotellet er der lige tid til en forfriskning på en af byens caféer.


2

320 m

750 m

Samlet distance
12 km


5-6 t


Dag 7. Risnjaks top
Ugens sidste vandretur krones med en tur til toppen af Nationalpark Risjnak. Bussen kører os til nationalpark Risnjaks besøgscenter, hvorfra vi starter dagens tur. Første etape går gennem kuperet skovlandskab og stiger næsten 900 højdemeter. Også her er der mulighed for at spotte bjørne. Området huser desuden både ulv og den meget menneskesky los. Turen til toppen foregår i et tempo, hvor alle kan være med og turen belønnes med en mageløs udsigt ud over hele Risnjak området. Frokosten indtages i et hyggeligt refugie ca. 100 meter under den højeste top. Efter nedstigningen fra bjerget kan turen evt. afrundes med en fyraftensøl på en restaurant nede i dalen, før vi atter returnerer med bus til vores hotel. 


3

900 m

900 m

Samlet distance
16 km


7 t


Dag 8. Hjemrejse
Bussen bringer os til lufthavnen i Zagreb, hvor der er direkte fly hjem til Danmark.

Sværhedsgrad 2-3

Vandreturenes sværhedsgrad ligger fra 2 til 3. Stigningerne og nedstigningerne er for de fleste tures vedkommende ikke voldsomme. Der er mange højdemeter i løbet af ugen, eftersom landskabet er kuperet. Til gengæld er der også længere stræk, hvor vi går i skyggefulde dale, i skovstrækninger og langs med floderne. Vær dog opmærksom på, at de to bjergtoppe er nøgne de sidste 100 m. Det betyder meget ujævne nøgne klipper, hvor man kan blive nødt til at støtte med hænderne undervejs. Er du det mindste usikker på egne evner – så tag en snak med vandrelederen inden dagens tur.

Indkvartering

Vi overnatter hele ugen på Petehovac bjergcenter lidt uden for Delnice. Hotellet ligger på et plateau 1035 moh. og har en lang historie bag sig som ski- og bjergsportshotel. Stedet blev renoveret i 2004 og udvidet i 2013 med det nuværende antal sengepladser. Fra hotellet er der en herlig udsigt over området og ned til Delnice. Alle værelser er med eget bad og toilet. Hotellet har egen restaurant med hyggelig åben pejs. De tilbyder varierede gatronomiske retter og forskellige lokale specialiteter.

Halvpension (morgenmad og aftensmad) er inkluderet på hele rejsen undtagen på fridagen, hvor der kun er inkluderet morgenmad. Forplejningen starter med aftensmad på dag 1 og slutter med morgenmad på hjemrejsedagen. Frokost er for egen regning. Vores vandreleder vil informere mere om mulighederne for frokostindkøb til de forskellige vandreture.

Vejr og klima

Klima

Juni/juli måned er en varm måned i Kroatien. Gennemsnitstempareturen i Delnice er 20-26 grader. Generelt befinder vi os 700 m.o.h. så man kan ikke sammenligne klimaet med det nede ved kysten ved Adriaterhavet. Der er gennemsnitligt 9 regnvejrsdage i Delnice i juli måned. September måned byder på gode temperaturer 15-21 grader. Og 8 nedbørsdage i gennemsnit.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

I Bjørnens Rige i Kroatien
Jeg accepterer Dagamas Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Dagama må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse tur/retur fra København
  • 7 overnatninger i dobbeltværelse
  • 6 x halvpension
  • 1 x kvartpension
  • Alle programsatte transporter, entréer, lifter
  • Dansk vandreleder
  • Lokal kroatisk og engelsk talende guide

Rabat:

  • Kør-selv (se rabatten under "Bestil")

Minimunstilslutning:
Deltagerantal er minimum 10 personer og max. 20 personer. Rejsen gennemføres kun ved minimum 10 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Vandreleder: Mogens Cuber. Journalist med særlig tilknytning til Kroatien.

Gå til toppen af siden