INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Korsika - Skønhedens Ø

Korsika - Seniorvenlig gruppevandreferie med dansk vandreleder

At rejse på Korsika foregår helt automatisk i små etaper, da du gang på gang bliver nødt til at stoppe op; enten på grund af geder, grise eller køer på vejen eller i fascination over Korsikas forunderlige natur.

In stock
Travel Code
VAG-025
Det kan du glæde dig til

Korsika er utvivlsomt den smukkeste ø i Middelhavet. Allerede da grækerne kom til Korsika lang tid før vor tidsregning, kaldte de øen Kallisté - hvilket betyder "Skønhedens ø". Høje, dramatiske og smukke bjerge op til 2700 meter over havets overflade og barske klippekyster. Der er også blide og maleriske sandbugter med turkis- og azurblå farver, som blander sig i en palette med de fjerntliggende floddale med grønne farver og endnu mere krystalklart vand.

Oplev en lille bid af Skønhedens Ø på denne lette og skønne vandretur. I uge 39 er turen for alle, mens den i uge 41 er i samarbejde med Ældre Sagen. Turen går ad lette stier, og vi kommer til at vandre med panoramaudsigt over det turkisblå hav, langs klippekyst og strande, gennem maleriske landsbyer og til floder og søer med krystalklart vand. Turen kan klares af de fleste og er særligt velegnet til seniorer.

Kort

* Vi gør opmærksom på, at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse
Der er afrejse fra Danmark med direkte fly til Korsika. Efter ankomst til Bastia på Korsika kører vi i bus frem til vores hotel, hvor vi indkvarteres og samles igen til fælles middag.

Dag 2. Ile Rousses bagland og Monticello
Dagens vandretur starter fra centrum af Ile Rousse, hvor vi går ned til stranden og følger kysten til den lille bugt Cala d'Olivu. Herfra går vi ind i landet - først mellem bebyggelse, men snart ad gamle stier mellem marker. Vi kan stadig se oliven- og citronlunde og en enkelt vinmark. Det sidste stykke op mod Monticello er en smule stejlt, men udsigten over Ile Rousse og kysten kompenserer. Stien ned starter også lidt stejlt, men flader hurtigt ud, og vi havner igen ved stranden tæt ved hotellet.


2


260 m


260 m


3-4 t


Dag 3. Ostriconi
 
Ostriconi er en del af les Agriates, der er Korsikas stenørken med 16.000 hektar uspoleret natur af klipper, sand og maki. Her møder vi forrevne toppe med udsigt over hav og et helt specielt landskab. Tidligere var les Agriates både Korsikas og Genovas kornkammer, hvor bønderne kom fra andre områder og i tre sommermåneder avlede hvede. Når de forlod les Agriates, kom hyrderne ned fra bjergene med deres får og geder og overlevede vinteren her i lavlandet. Spredte ruiner af hyrdernes stenhytter og lange stengærde kan stadig ses. Vi går en rundtur, hvor vi kommer forbi hvide klitter og strande med turkisfarvet vand. Hvis vejret er med os, er der mulighed for badning.


2


120 m


120 m


3-4 t


Dag 4. Balagnes landsbyer med udsigter
Efter en kort køretur bliver vi sat af i udkanten af Lavatoggio. Vi følger de gamle stier, som forbandt landsbyerne i baglandet før i tiden. Først forbi Marcasso-klostret og senere til Cateri, hvor vi igen kan se typiske balagne-huse, der er bygget af mange forskellige stenarter. Fra Cateri og op til Sant Antonino har vi de flottese udsigter mod bjergene og den store åbne dal, som domineres af den opdæmmede sø, Codole. Fremme i Sant Antonino spiser vi vores medbragte frokost hos en vinbonde og bliver hentet og kørt tilbage til vores hotel.


2


230 m


180 m


3-4 t


Dag 5. Fridag
Dagen i dag har ingen programsatte aktiviteter, så du bestemmer helt selv, hvad du vil opleve. Du kan bl.a. bruge dagen på at se nærmere på Calvi, citadellet og lystbådehavnen. Du kan også besøge Ile Rousse, hvor du kan gå en tur ud til den røde ø og fyret. Du kan også bare fordrive tiden på byens flotte strand og torv og lade op til de kommende dages vandring.

Dag 6. Fangofloden 
En køretur på en times tid bringer os sydpå langs Corsikas vestkyst. Vores mål er Fango-floden, som afvander en del af de høje bjerge midt på øen. Floden er oftest en rolig bæk sidst på sommeren, men kan til tider være en brusende storhed, som går over sine bredder. Vi starter et stykke oppe i dalen, hvor vi via en smuk gammel bro krydser floden og begynder at bevæge os op langs denne. Stien er behagelig med enkelte stenede passager. Til tider er vi ganske tæt på floden, til tider gennem halvhøj maki. Ved Tuarelli vender vi om, finder et sted at spise vores frokost og bevæger os tilbage til udgangspunktet.


2


100 m


100 m


3-4 t


Dag 7. Baglandet til Calvi 
På den store slette bag Calvi, længst inde hvor bjergene begynder at rejse sig, gemmer der sig en række mindre landsbyer. Det er dem, der er målet for vores vandring. Vi starter  i Zilia, der er kendt for at tappe rent bjergvand på flasker, og fortsætter gennem landsbyerne Cassano, Lunghignanu og Montemaggiore. Undervejs har vi kig ud mod Calvi-bugten, og vi kommer forbi flere kapeller liggende frit i landskabet, foruden kirkerne i landsbyerne. Før i tiden var området et rigt landbrugsland. I dag ses enkelte vin- og olivenlunde.


2


500 m


500 m


4-5 t


Dag 8. Hjemrejse
Vores bus bringer os frem til lufthavnen i Bastia, hvor vores fly afgår hjem til Danmark.

Sværhedsgrad 2 (3)

Turen er vægtet som sværhedsgrad 2. Vi har dog valgt at sige sværhedsgrad 3 i parantes, da vi ønsker at gøre det klart, at turene kan virke udfordrende for folk, der ikke er vant til at vandre i kuperet terræn. Vandringerne foregår for det meste på velanlagte stier. Der vil være enkelte passager på nogle af vandredagene, hvor der vandres mellem klipper og løse sten. Her er underlaget mere ujævnt. Vandringerne er kortere end vores normale vandreruter (6-10 km om dagen) og uden de store højdeforskelle og er derfor særligt godt egnet til seniorer. I forlængelse af dette bør man dog vide, at Korsika er en kuperet klippeø. Vi vil derfor også have enkelte stejlere passager på ruterne.

Vandreturen er i uge 39 for alle, men tilbydes i uge 41 i samarbejde med Ældre Sagen. Det er er dog en forudsætning for deltagelse, at du er indforstået med, at det er en aktiv vandreferie med daglige ture. Du kan dog altid vælge at tage en ekstra fridag på egen hånd, hvis du ønsker at tage en afslappende dag. Se mere om sværhedsgrader, vandretider og højdemetre på dette link.

Indkvartering

Indkvarteringen er forskellig afhængig af afrejsetidspunkt. 

  • Grand Hotel, Calvi (uge 39)
    Grand Hotel*** er et charmerende og stilfuldt hotel, indrettet i et restaureret palæ fra begyndelsen af 1900-tallet. Det er beliggende på Calvis hovedstrøg, tæt på de hyggelige gågader med mange restauranter og små butikker. Der er kun 100 meter til havnepromenaden og ca. 300 meter til Calvis bedste sandstrand. Fra hotellets restaurant er der en formidabel panoramaudsigt over Calvi-bugten. Det er et flot hotel med lysekroner, marmorgulve og højt til loftet, og hotellet har desuden salon med bar, tv, læsehjørne og wi-fi.

  • Hotel Splendid, Ile Rouse (uge 41)
    Hotel Splendid** er et charmerende og velfungerende familiedrevet hotel beliggende som en fredfyldt oase lige i hjertet af Ile Rousse med få minutters gang til dejlig sandstrand. Der er en lille swimmingpool, cocktailbar og terrasse i en frodig have med høje palmer. Hotellets restaurant serverer gode middelhavsspecialiteter, og hvis du ønsker at prøve det skønne korsikanske køkken, har du masser af restauranter lige udenfor døren. Der er gratis wi-fi på fællesområderne. Værelserne er pæne, moderne standardværelser med eget badeværelse, kabel-tv, telefon og aircondition. Værelser fordeler sig på tre etager. Der er elevator på hotellet.

Der er inkluderet halvpension (morgenmad og aftensmad) på hotellet alle dage. Forplejningen starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på afrejsedagen. Frokost er for egen regning. Vores turleder vil under opholdet informere mere om mulighederne for frokostindkøb til vandreturene.


Vejr og klima

Klima

Vejret på Korsika byder på gode temperaturer for vandring i forårs- og efterårsmånederne. Der er gennemsnitligt 5-6 nedbørsdage pr. måned om foråret og efteråret, så det anbefales altid at have regntøjet med i rygsækken.

Bestil

1 person. Enkeltværelse med bad/toilet

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
3921-09-201928-09-20197 nætter11.598,- DKKUdsolgt
4105-10-201912-10-20197 nætter10.098,- DKKUdsolgt
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
3921-09-2019711.598,- DKKUdsolgt
4105-10-2019710.098,- DKKUdsolgt

2 personer. Dobbeltværelse med bad og toilet

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
3921-09-201928-09-20197 nætter9.498,- DKKBESTIL
4105-10-201912-10-20197 nætter8.798,- DKKUdsolgt
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
3921-09-201979.498,- DKKBESTIL
4105-10-201978.798,- DKKUdsolgt
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse og transfer tur/retur
  • 7 nætter i dobbeltværelse
  • 7 x halvpension
  • Alle programsatte transporter
  • Dansk vandreleder

Rabat:

  • Kør-selv (se rabatten under "Bestil")

Minimunstilslutning:
Deltagerantal er minimum 12 personer og max. 25 personer. Rejsen gennemføres kun ved minimum 12 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Vandreledere: Johannes Korfits Møller (uge 39) og Mikael Jensen (uge 41)

Gå til toppen af siden